Der er for mange mennesker, der går rundt og er smittede med klamydia, uden at de ved det. Det skal ændre sig, og det vil Hans Eibe Sørensen hjælpe med. Han har derfor lanceret testdigselv.nu, hvor man kan teste dig selv for kønssygdomme i hjemmet.

Skrevet af Henrik R 20.12.18 på Dagens.dk https://www.dagens.dk/sex-og-samliv/ny-test-mod-koenssygdomme-samfundet-skal-tjene-mere-paa-det-end-os

Alt for mange folk går rundt og smitter hinanden med sexsygdomme, og på trods af millioner af kroner i forskellige kampagner årligt, så er der ingen tegn på, at danskerne bliver bedre til at beskytte sig.

Det vil en ny dansk virksomhed ændre på, og de har derfor lanceret nogle helt nye hjemmekits, hvor man hjemme fra de trygge rammer, ganske sikkert kan teste sig selv. Testen er nemlig baseret på DNA, og er derfor den sikreste testtype på markedet, hvor man til sammenligning ser masser af fejl på de produkter, der udelukkende måler efter antistoffer.

De viser ikke om det virker, men om der er et fjernsyn i æsken

Norske eksperter skabte store overskrifter i 2016, da de anfægtede, at klamydiatests, man blandt andet kunne købe på Kondomeriet i Norge, ikke var ligeså sikre, som de påstod. 98% stod der på pakken, men det siger ikke noget om sikkerheden af testens resultat.

”Erfaringen med denne type test viser, at der er mange forkerte svar. 50-67 % af de som har klamydia, vil få at vide, at de ikke har det. Det er et meget højt tal,” fortalte overlæge og medicinsk biolog Trygve Tjade på norsk tv.

Hans Eibe Sørensen der er stifter af testdigselv.nu, er rigtig ked af, at folk stadig er så uvidende hvad angår pålideligheden af de forskellige tests, der findes på markedet og han håber, at deres nye produkter, vil være med til at åbne folks øjne.

”Forbrugeren får bare et tal, og 98.3 % lyder da flot, men de aner bare ikke, hvad det tal dækker over,” fortæller Hans Eibe Sørensen, der kommer med en sammenligning:

”Hvis jeg tager i Elgiganten og køber en kasse med en fladskærm, så er de 98.3 % et udtryk for, at der er en fladskærm i æsken, men det siger ikke noget om, hvor godt fjernsynet virker. Hvad normændene henviser til er, at hvis der er en fladskærm i æsken, så er der op til 67% sandsynlighed for at den ikke virker” siger Hans.

Men jeres produkt virker?

”Vi gør det både godt og sikkert, og så er det pisse irriterende, når andre ikke er specielt hæderlige. Vores hjemmetest foregår ved, at man tager en lille DNA-prøve, som fungerer på samme måde, som når får lavet en test hos lægen. Det bliver sendt til et laboratorium, hvor man kort tid efter har sit svar. Vores tests har en tilsvarende 99,9 % præcision og sikkerhed svarende til testen fra lægen ” fortæller Hans Eibe Sørensen.

Nu nævner du selv, at det er samme test som hos lægen. Hvorfor skal folk så ikke bare tage derhen?

”Det kan de også sagtens, men antallet af smittede med kønssygdomme i Danmark er bare ikke faldende, og det fortæller lidt om, at der er mange, der ikke bliver tjekket. Det kan enten være, at de ikke tør, at de benytter sig af en antistoftest, eller at de simpelthen ikke er klar over, at de er smittet. 70 % af kvinder og 50% mænd med klamydia, har slet ingen symptomer,” lyder det fra manden bag.

Hans Eibe Sørensen håber, at testdigselv kan være med til at bidrage positivt til samfundet.

Samfundet skal tjene mere på det, end vi gør

Hans Eibe Sørensen fortæller, at der hvert år skydes mange millioner kroner i kampagner omkring kønssygdomme, men alligevel er antallet af smittede danskere ikke faldende. Det betyder, at mange danskere jævnligt render til lægen, når de har haft sex, og selvom det er vigtigt at blive tjekket op, så mener han, at samfundet er langt bedre tjent med, at de penge allokeres til andre, der er alvorligt syge.

”Når folk skal have testet, om de har en kønssygdom, så er det jo ’gratis’, men det koster stadig. For det første skal du bruge tid på at bestille din tid, derefter skal du finde tid fra enten arbejde eller skole, så du kan få taget din test. Det koster både dig, din arbejdsplads, men ikke mindst tiden hos lægen, der heller ikke er gratis” lyder det fra Hans Eibe, der fortsætter:

”Vi håber derfor, at vi med vores hjemmetests kan fjerne en masse bøvl for kunden. Bidrage til at virksomhederne ikke får tabt arbejdsfortjeneste, at sundhedstjenesten kan få bedre tid, og bruge deres penge bedre. Det ville jo være helt genialt,”

Det er vel også et spørgsmål at tjene penge?

”Vi vil i virkeligheden bare gøre Danmark et bedre sted at være. Hvor pengene bliver allokeret på en anderledes måde, men hvor samfundet kommer til at tjene mere på det, end vi gør,” lyder det fra Hans Eibe Sørensen.

Vi vil fange skyggetallene

På hjemmesiden hos testdigselv.nu, kan man se flere statistikker over klamydia i Danmark. 10 % af 15-25-årige er smittet med Klamydia. 30.000 går rundt i Danmark og er smittet med klamydia uden at vide det, og 70 % kvinder og 50% mænd ikke får symptomer, hvis de er smittet af klamydia.

Mens dem der har været ved lægen, og ved at de har fået klamydia, ikke er dem, der smitter andre, så er det derimod skyggetallene, altså dem der har klamydia uden at vide det, der er den farlige gruppe. Og det er lige netop den gruppe, som Hans Eibe Sørensen håber at kunne fange med deres hjemmetests.

”Dem vi håber at appellere til, er dem der bliver kaldt skyggetallene. Det er dem, der går rundt i uvidenhed og smitter andre, og det er dem, der ikke bruger sundhedssektoren. Det kan der være mange forskellige årsager til, men de har ingen undskyldning for ikke at blive testet gennem os,” fortæller Hans.

Hvorfor er der ingen undskyldning for det?

”Fordi vores test er både diskrete og så anonyme, som de overhovedet kan være. Når en person køber en af vores tests, bliver de blot et nummer, så der er ingen der ved, hvem der faktisk bliver tjekket. Det ved ikke engang dem på laboratoriet, der tester prøven. Når der er svar, kan vedkommende bare logge ind via en unik kode, og så er svaret klar,” lyder det fra Hans, der tilføjer.

”Vi er endda gået så langt, er man ikke kan se på ens kontoudtog, hvad der er blevet købt. Så det er fuldstændig anonymt, og så kan prøven tages, når man har tid og lyst,”

Der skal fokus på partnerskifte i stedet for symptomer. Foto: Shutterstock

Flytte fokus fra symptomer til partnerskifte

De fleste danskere der vælger at tage til lægen for at blive tjekket for klamydia, venter typisk til de har symptomer. Desværre er der mange danskere, der slet ikke får symptomer ved klamydia, og de er derfor både i fare for at blive sterile samt at smitte andre, uden at de ved det.

Derfor håber Hans, at de med testdigselv kan være med til at flytte fokus fra symptomer til partnerskifte.

”Hvis man spørger folk, hvornår de vil tro, at de har klamydia, så vil de svare, at det er når, de har symptomer. 50 % af dem har ingen symptomer, kom nu lige ind i kampen. Hvorfor ved folk ikke sådan noget her,” lyder det halvt opgivende fra Hans Eibe Sørensen, der finder lidt ro og fortsætter:

”Derfor vil vi gerne flytte fokus, så det i stedet for symptomer ligger på partnerskifte. Smittekilden ligger jo i, at man har haft sex med en ny partner, og ikke, at man pludselig har lidt ømhed,” lyder det Hans.

Vi bad til sidst Hans give en kort beskrivelse af, hvordan processen fungerer, hvis man køber en hjemmetest fra testdigselv.nu.

Sådan virker det

  1. Først foretager man et køb af den test, som man vil have hos testdigselv.nu.
  2. Når man modtager testen, skal man som mand tisse på den lille pind, og som kvinde vil man skulle lave et lille vaginalskrab.
  3. Med i prisen er der en returkuvert, hvor man sender sin test, som så vil blive fragtet til vores laboratorie.
  4. Når laboratoriet har kigget på testen, vil der komme et svar, som man kan læse med en medfølgende QR-kode eller ved logge ind med en speciel kode, som man har modtaget.
  5. Alt i alt vil man kunne have svar på 3-4 hverdage, fra man har foretaget sit køb.

Skulle der være behov for lægekonsultation, samarbejder vi med en online læge, der kan udskrive e-recepter med antibiotika, som nu også kan hentes på online apoteket.