Laktoseintolerans

Baggrund, symptomer, prøvemateriale og FAQ

Baggrund

 

Laktoseintolerans findes i forskellige typer. TDS tester for den hyppigst forekommende type; primær hypolaktasi. Ved primær hypolaktasi (laktoseintolerans), bliver man laktose intolerant efter barndommen da laktaseaktiviteten i kroppen falder. Laktose er også kendt som mælkesukker og bliver nedbrudt til det let optagelige galaktose og glukose i tyndtarmen af enzymet laktase.

Blandt verdensbefolkningen har ca. 66% primær hypolaktasia/laktoseintolerans. Denne procentsats ændrer sig alt efter hvilke regioner af lande, som anskues. For eksempel har mere end 95% af befolkningen i Skandinavien evnen til at nedbryde laktose, hvorimod den i Kina kun er cirka 1%.
Testen for laktoseintolerans dækker størstedelen af verdens befolkning, bortset fra hvis dit genetiske ophav stammer fra udvalgte steder i f.eks. Afrika, så som Kenya. 

Laktaseaktiviteten, og derved laktosenedbrydelsen ledende til optagelsen, er højst i barndommen hvorefter befolkningen splittes i to; den ene gruppe har en faldende evne til at nedbryde og optage laktose (dem med primær hypolaktasi/ laktoseintolerans), mens den anden gruppe bevarer evnen til at nedbryde laktose fuldt ud (laktosetolerante).

Evnen til at nedbryde laktose efter 7-8-årsalderen, ses oftest i forbindelse med ophav fra områder, hvor der har været kvæg/husdyr drift, som fx områder i Nordvestafrika og Mellemøsten og det meste af Europa. Evnen til at nedbryde laktose skyldes en enkelt mutation som er forbundet til hvor ens genpulje har hjemstavn.

 

Symptomer ved indtagelse af mælk

  • Udspilet mave
  • Luft i maven
  • Kramper i maven
  • Kvalme
Prøvemateriale: DNA fra et mundskrab

FAQ / Ofte stillede spøgsmål

Hvad er laktoseintolerans?
  • Primær hypolaktasi/laktose intolerans er en ”sygdom” med faldende laktaseaktivitet i takt med at alderen stiger, og derved evnen til at nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Oftest falder evnen til at nedbryde laktose efter den tidlige barndom (7-8-årsalderen). Den nedsatte evne til at nedbryde laktose skyldes enkelte mutationer, der varierer efter ophav i DNA’et der ligger før genet for laktase (der bruges til at nedbryde laktose i tyndtarmen), og bestemmer hvor høj laktaseaktiviteten i kroppen er.
Hvem kan have laktoseintolerans?
  • Hvis man oplever symptomer, så som udspilet mave, luft i maven, kramper i maven og kvalme ved indtagelse af mælk, kan man være laktose intolerant. Da laktose intolerant er genetisk bestemt, afhænger risikoen for sygdommen af ens forfædres DNA, men principielt kan alle fødes med det. 
  • Det er en tilstand der rammer 66% af verdensbefolkningen, hvor nogle områder har en højere koncentration blandt befolkningen med primær hypolaktasi/laktose intolerans end andre. 
Hvordan smitter laktoseintolerans?
  • Da ”sygdommen” er genetisk bestemt, smitter den ikke. Men man kan videregive den nedsatte evne til at nedbryde laktose i voksenalderen til sine afkom.
Hvor ofte skal jeg tjekkes?
  • Da dine gener ikke ændrer sig, er en test nok.
Hvad gør jeg hvis jeg har/får laktoseintolerans?
  • Primær hypolaktasi/laktose intolerans er simpel at leve med ved at omlægge sin diæt. Man kan undgå diverse laktose produkter eller købe piller med laktaseenzymet på apoteket og i håndkøbsmedicin.
Hvordan behandles laktoseintolerans?
  • Man kan ikke behandle primær hypolaktasi/laktose intolerans, men man kan undgå ubehagelige symptomer ved at undgå indtag af laktose produkter  eller købe piller med laktaseenzymet på apoteket eller i håndkøbsmedicin.
Er laktoseintolerans farligt?
  • Primær hypolaktasi/laktose intolerans er ikke farligt, men kan give ondt i maven og diarre.
Er det følgesygdomme til laktoseintolerans?
  • Der er som sådan ikke nogen følgesygdomme forbundet med primær hypolaktasi/laktose intolerans, men hvis man indtager for meget laktose kan det resultere i diarré, ondt i maven og kvalme.

Sidens kilder:

  • Statens Serum Institut (DK)
  • Patienthåndbogen (DK)
  • Liebert, A. et al.World-wide distributions of lactase persistence alleles and the complex effects of recombination and selection. Hum. Genet.136,1445–1453 (2017).