Klamydia (Chlamydia trachomatis)
Baggrund, smittekilder, symptomer, prøvemateriale og FAQ
Baggrund
Klamydia er den mest udbredte seksuelt overførte sygdom i Danmark og resten af Norden. Der opdages omkring 30.000 smittede hvert år. Sidste år (2017) var tallet 32.932 ifølge Statens Serum Institut.
Klamydia skyldes en infektion med den meget smitsomme bakterie Chlamydia trachomatis og kan både ramme mænd og kvinder.
Mange af symptomerne er de samme som for gonoré og det kan være svært at skelne mellem infektionerne. Gonoré er dog den mest ubehagelige af de to.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange ikke har symptomer, selv om de er smittede med klamydia. Det er anslået, at omkring halvdelen af mænd og 3/4 af kvinder ikke oplever symptomer.
Har du en mistanke om, at du kunne have klamydia, er det vigtigt at du bliver testet hurtigt, da en ubehandlet klamydia infektion kan føre til følgesygdomme. Hos kvinder kan klamydia føre til underlivsbetændelse (pelvic inflammatory disease), der kan give sterilitet og øge risikoen for graviditet uden for livmoderen. Hos mænd kan klamydia infektion udvikle sig til bitestikelbetændelse (epididymitis).
Smittekilder
Generelt: Oral, anal og vaginal sex. Mor til barn ved fødsel.
NB! Smitte med klamydia kan ske selvom der bruges kondom. Man kan blive inficeret i urinrøret, skeden, anus, hals og øjne.
Symptomer
Vigtigt
Det er anslået, at halvdelen af mænd og 3/4 af kvinder ikke oplever symptomer på klamydia.
Mænd
- Smerte og brændende fornemmelse ved vandladning
- Puds, vandet eller mælkefarvet udflåd fra penis.
- Hævede eller ømme testikler
- Hævelse omkring anus
Kvinder
- Smerter i underlivet/maven
- Unormalt udflåd
- Blødninger mellem menstruation
- Let feber
- Smerte ved samleje
- Sviende/brændende fornemmelse ved vandladning
- Hyppigere vandladning
- Hævelser i skeden eller ved anus
- Blødning fra vagina efter samleje
- Gulligt udflåd fra livmoderhalsen med kraftig lugt
Prøvemateriale
- Mænd: Urin (det første morgenurin).
- Kvinder: Prøve taget med vatpind fra vagina
- (Børn: Vi anbefaler at man går til lægen, da det ofte er i øjnene.)
FAQ / Ofte stillede spøgsmål
HVAD ER KLAMYDIA?
- En smitsom bakterie infektion med Chlamydia trachomatis
- Den mest udbredte seksuelt overførte sygdom i Danmark og den vestlige verden
HVEM KAN FÅ KLAMYDIA?
- Både mænd og kvinder, der er seksuelt aktive, er i risikogruppen for at blive smittet. Især unge mellem 15-25 og andre med hyppigt partnerskift. Ubeskyttet sex øger risikoen for smitte, men kondom er ikke en 100% sikker beskyttelse.
HVORDAN SMITTER KLAMYDIA?
- Klamydia smitter ved slimhinde kontakt. Det kan smitte til kønsorganer, urinrør, anus, hals og øjne.
- Smitterisiko kan nedsættes ved brug af kondom, tungelab og handsker, intet garanterer dig 100% sikker beskyttelse.
- Det smitter ikke fra beskidte håndklæder og toiletsæder, men kan smitte, hvis man deler sexlegetøj.
HVOR OFTE SKAL JEG TJEKKES?
- Hvis du har haft ubeskyttet sex med en ny partner.
- Hvis du har symptomer, se ovenfor og testdigselv.nu/læs-om-symptomer
- Hvis du har et seksuelt aktivt liv med skiftende partnere anbefaler vi 1-2 gange om året, selv om du bruger kondom.
- Fra du bliver udsat for smitte, skal der gå tre uger før en prøve kan tages og evt. påvise klamydia.
HVAD GØR JEG HVIS JEG HAR/FÅR KLAMYDIA?
- Hvis du får et positivt testresultat skal du hurtigst muligt kontakte en læge.
- Vi samarbejder med en onlinelæge, som du kan få en telefonkonsultation ved og udskrevet eventuel e-recept om nødvendigt.
HVORDAN BEHANDLES KLAMYDIA?
- Klamydia er heldigvis let at behandle med antibiotika, ofte vil der enten være tale om et makrolid eller tetracyklin i 7-10 dage.
- Eventuelle partnere skal også testes og behandles.
- Antibiotikaerne er receptpligtige, så du skal kontakte en læge.
HVORNÅR KAN JEG HAVE SEX IGEN EFTER AT VÆRE BEHANDLET FOR KLAMYDIA?
- Klamydia er stadigvæk smitsom mens du er under behandling, så hvis du har sex før din behandling er fuldført, så brug beskyttelse i form af kondom for at mindske smitterisikoen.
ER KLAMYDIA FARLIGT?
- Nej, klamydia infektionen er i sig selv ikke farlig. Der kan dog opstå følgesygdomme, f.eks.:
- hos mænd: bitestikelbetændelse (epididymitis).
- hos kvinder: underlivsbetændelse (pelvic inflamatory disease), der kan føre til sterilitet eller graviditet uden for livmoderen.
- Det er derfor stadig vigtigt at blive undersøgt og behandlet for klamydia, så snart man har mistanke om, at man kunne være smittet.
ER DER FØLGESYGDOMME TIL KLAMYDIA?
- Mænd kan få følgesygdommen bitestikelbetændelse (epididymitis), der opstår hvis infektionen spreder sig fra urinrøret til testiklerne. Det kan medføre sterilitet og andre gener.
- Kvinder kan få pelvic inflammatory disease, der er en form for underlivsbetændelse, som ubehandlet kan medføre sterilitet og graviditet uden for livmoderen.
- Statens Serum Institut (DK)
- Patienthåndbogen (DK)
- Center of Disease Control and Prevention (USA).