HPV – Celleforandringer
Baggrund, smittekilder, symptomer, prøvemateriale og FAQ
Baggrund
HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus, som der findes over 100 forskellige udgaver af. Langt de fleste HPV typer medfører ikke sygdom ved mennesker, men nogle HPV-typer kan ved kronisk infektion, på sigt resultere i celleforandringer på livmoderhalsen, livmoderhalskræft, kræft i endetarmen, på penis eller i mandlerne.
80% af seksuelt aktive mennesker bliver i deres liv inficeret med en eller flere HPV-typer hvor langt de fleste infektioner forsvinder af sig selv i løbet af 8-18 måneder. Nogle infektioner forbliver dog og bliver derved kroniske, hvilket kan resultere i celleforandringer og på sigt livmoderhals kræft.
De 15 høj-risiko HPV-typer som TDS tester for (type 16, 18, 31, 35, 39, 45, 51, 52, 53, 56, 58, 59, 66 og 68) er fundet i over 94% af tilfælde af celleforandringer på livmoderhalsen. Selve infektionen af de 15- høj-risiko HPV-typer giver oftest ingen symptomer. Dog kan selve celleforandringerne have symptomer.
I tilfælde af en positiv test for én eller flere af de 15 høj-risiko HPV-typer, der testes for ved TDS, bør man derfor være ekstra opmærksom på celleforandringer og bør søge læge med henblik på en samtale om celleforandringer. En positiv test for én eller flere af de 15 høj-risiko HPV-typer betyder dog IKKE at man har celleforandringer.
Årligt får cirka 6000 danske kvinder foretaget keglesnit grundet celleforandringer i livmoderhalsen, hvoraf cirka 400 får livmoderhalskræft (cirka halvdelen er kvinder under 45 år) og 100 af disse dør af sygdommen (tal fra 2010-2014 fra sundhed.dk). HPV er derudover også, ifølge flere studier, involveret i flere typer cancer, både i genitalområdet og i hoved-hals cancer hos mænd og kvinder.
Smittekilder
Seksuelt overførte HPV-typer smitter overvejende gennem slimhindekontakt. Der kan dog også ske smitte ved udvortes kontakt, da kondylomerne (kønsvorterne) kan sidde udvortes og HPV kan komme gennem minimale sprækker i huden. Dette betyder at et kondom desværre ikke er 100% beskyttende mod HPV.
I de fleste tilfælde er infektionen med de 15 høj-risiko HPV-typer, der testes for ved TDS, forbigående og forsvinder af sig selv i løbet af 8-18 måneder. Ved en kronisk infektion kan der gå længere tid, før der udvikles celleforandringer og man bør derfor følge sundhedssektorens screening program.
De 15 høj-risiko HPV-typer giver sjældent anledning til sygdom eller gener hos mænd.
Prøvemateriale: Prøve taget med vatpind fra vagina
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
FAQ / Ofte stillede spøgsmål
HVAD ER HPV?
Human Papilloma Virus er vidt udbredt og de fleste mennesker har på et tidspunkt i barnealderen haft en HPV-infektion i form af vorter på hænder eller fødder.
Seksuelt overførte HPV-infektioner på slimhinderne som fx kønsvorter eller høj-risiko HPV, der kan resultere i celleforandringer på livmoderhalsen, er også udbredte. Stort set alle seksuelt aktive kvinder bliver forbigående smittet med en eller flere HPV-typer i løbet af livet. Forekomsten er dog særlig høj blandt unge under 30 år, hvor ca. 25 % er inficeret. Kun et fåtal oplever, at en HPV-infektion bliver kronisk, en tilstand, der kan resultere i celleforandringer og for nogle, kan resultere i kræft.
HVEM KAN FÅ HPV?
Alle kan blive inficeret med én eller flere seksuelt overførte HPV-typer og de fleste seksuelt aktive kvinder er berørt på et tidspunkt i deres liv. Forekomsten er dog særligt høj blandt unge under 30 år, hvor cirka 25% er inficeret. Ubeskyttet sex øger risiko for smitte, men kondom beskytter dog ikke 100%.
HVOR OFTE SKAL JEG TJEKKES?
Hvis du har et seksuelt aktivt liv med skiftende partnere anbefaler vi 1-2 gange om året, selv hvis du bruger kondom. HVIS man bliver testet positiv for én eller flere af de 15 høj-risiko HPV-typer, der testes for ved TDS, anbefales det dog at kontakte læge med henblik på en samtale om celleforandringer.
Vi anbefaler stærkt, at man følger sundhedsvæsenets screening program for celleforandringer.
HVAD GØR JEG HVIS JEG HAR/FÅR EN ELLER FLERE HPV-TYPER?
I alle tilfælde af positiv test for én eller flere 15 høj-risiko HPV-typer, anbefaler vi, at kontakte læge med henblik på at få en snak om celleforandringer.
Derudover er det også en god ide, at gentage testen efter et år til halvandet år, for at få indsigt i om infektionen potentielt er kronisk.
HVORNÅR KAN JEG HAVE SEX IGEN?
Med det samme, man bør dog tale med sin potentielle partner om smittefaren og benytte kondom.
ER HPV FARLIGT?
HPV er ikke farligt i sig selv, men det er stadig vigtigt at være opmærksom på, da følgerne af at være inficeret potentielt kan være farligt. Ved en positiv test for én eller flere af de 15 høj-risiko HPV-typer, der testes for ved TDS, er der en del følgesygdomme man bør være opmærksom på. Disse er blandt andet celleforandringer på livmoderhalsen, der kan resultere i kræft på livmoderhalskræft såvel som analkræft, vulvakræft, hoved-hals kræft og kræft i penis.
ER DER FØLGESYGDOMME TIL HPV?
En kronisk HPV-infektion kan resultere i følgesygdomme som blandt andet livmoderhalskræft, vulvakræft, penis kræft og hoved-hals kræft i form af mandel og strube kræft.
- Statens Serum Institut (DK)
- Patienthåndbogen (DK)
- Center of Disease Control and Prevention (USA).