HPV – Kønsvorter
Baggrund, smittekilder, symptomer, prøvemateriale og FAQ
Baggrund:
HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus, som der findes over 100 forskellige udgaver af. Langt de fleste HPV typer medfører ikke sygdom ved mennesker, men nogle typer HPV giver kondylomer (kønsvorter) og almindelige hudvorter (verruca vulgaris).
80% af seksuelt aktive mennesker bliver i deres liv inficeret med HPV hvor typen, der kan give kønsvorter oftest går i sig selv efter nogen tid, dog kan den ligge og ulme i længere tid uden at gå i udbrud.
90% af kønsvorte-tilfældene stammer fra HPV-typerne 6 og 11. Hos kvinder optræder kønsvorter omkring skedeåbningen, på kønslæberne, i skeden, på livmoderhalsen, i svælget eller omkring endetarmsåbningen. Hos mænd forekommer de på penis, omkring endetarmsåbningen, men kan også sidde i svælget.
Er man én gang blevet smittet med kondylomer, risikerer man, at de med mellemrum forekommer resten af livet, men mange oplever kun et enkelt tilfælde, dette skyldes at viraen er indkapslet i kroppens celler og derfor altid vil være i kroppen – ligesom herpes.
Kønsvorter resulterer IKKE i celleforandringer, der kan resultere i livmoderhalskræft, da det er en ”godartet” infektion.
Smittekilde:
HPV-typerne, der giver anlæg for kønsvorter, smitter overvejende gennem seksuel og slimhinde-kontakt, dog kan der også ske smitte ved udvortes kontakt, da kondylomerne (kønsvorterne) kan sidde udvortes (på kønslæber, mellemkødet og penis). Smitten kan også foregå fra hænder til kønsorganer, hænder til hænder og generelt kan viraene kommer gennem minimale skader på huden, da kondylom viraerne kan vandre langs huden.
Ved infektion af HPV-typerne, der giver anlæg for kønsvorter, går der tidligst 2 til 4 uger før synlige kondylomer er til stede, dog går der oftest 3-6 måneder før at der kommer synlige kondylomer. Både i perioden fra smitte til synlige kondylomer og indtil kondylomerne forsvinder, kan man smitte andre. Mange er derfor raske smittebærer, og kan derfor videregive infektionen uden at være klar over det.
Symptomer
Selve infektionen er ofte asymptomisk, men kan dog give gene i forhold til svie, udflåd og irritation. Kondylomerne giver gene i form af svie, kløe og selvfølgelig vorterne i sig selv. Kondylomerne kan have et varieret udseende fra fuldstændig flade vorter, der kan være usynlige for det blotte øje til knudrede blomkålsagtige vorter. De kan forekomme enkeltvis eller i grupper.
Prøvemateriale: Prøve taget med vatpind fra vagina
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
FAQ / Ofte stillede spøgsmål
HVAD ER HPV?
Human papilloma virus er vidt udbredt. De fleste mennesker har på et tidspunkt i barnealderen haft en HPV-infektion i form af hudvorter.
De seksuelt overførte HPV-infektioner, der forårsager kønsvorter, sidder på slimhinderne og er ligeledes meget udbredte.
Stort set alle seksuelt aktive kvinder bliver forbigående smittet med en eller flere HPV-typer i løbet af livet. Forekomsten er særlig høj blandt unge under 30 år, hvor ca. 25 % er inficeret.
HVEM KAN FÅ HPV?
Alle kan få en eller flere HPV-vira og de fleste seksuelt aktive kvinder er berørt på et tidspunkt i deres liv. Forekomsten er dog særligt høj blandt unge under 30 år, hvor cirka 25% er inficeret.
HVOR OFTE SKAL JEG TJEKKES?
Da kønsvorter kan ligge og ulme i længere tid inden udbrud, kan det være fordelagtigt at blive tjekket efter partnerskift.
HVAD GØR JEG HVIS JEG HAR/FÅR EN ELLER FLERE HPV-TYPER?
Der er ikke nogen kur mod HPV-virus. I tilfælde af at man tester positivt for én eller flere af HPV-typerne, der giver anlæg for kønsvorter, kan man i tilfælde af udbrud få cremer, der mindsker genen fra kønsvorterne eller en klinik baseret fjernelse i form af laser eller frysning ved lægen, dog forsvinder de oftest af sig selv efter nogen tid.
HVORNÅR KAN JEG HAVE SEX IGEN?
Med det samme, man bør dog fortælle sin partner om smittefaren og benytte kondom.
ER HPV FARLIGT?
HPV-typerne, der giver anlæg for kønsvorter, er som sådant ikke farligt, men ikke desto mindre vigtige at være opmærksom på.
Ved en positiv test for én eller flere HPV-typer, der giver anlæg for kønsvorter, type 6 og 11 hos TDS, skal man være opmærksom på om det er i udbrud i form af kønsvorter, dog kan infektionen være smittende selvom sygdommen ikke er i udbrud. 70% af parterne til personer med HPV-infektionen, der kan give kønsvorter er også inficeret.
Er man én gang blevet smittet med kondylomer, risikerer man, at de med mellemrum forekommer resten af livet, men mange oplever kun et enkelt tilfælde, dette skyldes at viraen er indkapselet i kroppens celler og derfor altid vil være i kroppen – ligesom herpes.
- Statens Serum Institut (DK)
- Patienthåndbogen (DK)
- Center of Disease Control and Prevention (USA).