Jeg må indrømme at jeg faktisk havde været nervøs op til at jeg skulle tage testen. Især fordi det skulle deles med Gud og hver mand, men også fordi jeg altid har døjet med pletblødning, og det er jo altid lidt utrygt. Jeg har aldrig kunnet regne med noget downthere, andet end at jeg kan lave skønne unger, både når jeg gerne vil det, men også når det ikke er planlagt. Med andre ord – hun er sgu lidt drilsk i det. Og nu hvor livmoderen ikke har det formål at lave børn mere, så ved jeg jo ikke om den finder på ballade. Så det var altså ikke helt uden tøven at jeg tog den. jeg ventede også et par dage efter den var kommet ind ad døren før jeg kunne tage mig sammen. Men det gik jo virkelig let da jeg først var igang, og den kom afsted til laboratoriet. Nogle dage efter var der svar, og det var heldigvis de ord jeg gerne ville læse.

Medejer, Momunity